DM i Single Padel - Cross Court

b-Service præsenteret af i-Padel

22. apr. 2022

Match Padel Ballerup

i-Padel Games inviterer nu til DANMARKS FØRSTE OFFICIELLE DANMARKSMESTERSKAB i Padel.

Alle spillere får en goodiebag med produkter fra vores sponsorer.

Single-Padel er en lille godt gemt perle i den danske sportsverden, men ikke mindre seriøs af den grund og hvad mere vigtigt er: Det er ofte helt andre spillere, der spiller single-Padel end dem der spiller "klassisk Padel" som double. Derfor afholder vi nu DM i single padel:

Tilmelding og klasser/rækker

Tilmelding er åben for alle spillere uanset niveau

Format

Som noget nyt spilles der med ét-sæts-kampe i alle række frem til semifinalen, hvorfra der spilles bedst af tre sæt med golden point og et eventuelt 3. sæt som match tie-break.

Pris

Prisen er 325 kr. pr. spiller som betales ved tilmelding.

Hvis man ved tilmeldingsdeadline mangler betaling, forbeholder arrangøren sig retten til at sætte spilleren på ventelisten.

Præmier

1. pladsen får en kasse bolde fra HEAD til en værdi af DKK 1.100

2. og 3. pladsen får vin/spiritus.

Dommer

PTTM råder over én af kun 3 danske uddannede Internationale Padeldommere, som så altid vil være til stede under turneringen. Der henstilles til at man dømmer sine kampe selv, men ved tvivlsspørgsmål kan dommeren rekvireres.

Turneringsregler

Når du ankommer, bedes du henvende dig ved turneringsledelsen. Dette skal ske 15 min. før første kamp.

  • Det er op til spillerne selv at varme op udenfor banerne.

  • Der er mulighed for 5 minutters boldopvarmning på banen inden kamp.

  • Nye bolde udleveres ved turneringsledelsen til hver kamp. Boldene afleveres sammen med resultatet til turneringsledelsen igen efter endt kamp.

Kampformat

  • Der spilles bedst af et sæt med golden point. Semifinaler og finale er bedst af tre sæt med golden point og et eventuelt match tie-break.

  • Der spilles med golden point i alle partier ved stillingen 40-40, også i finalerne (den spiller som skal modtage serv bestemmer hvilken side der skal serves til)

  • Der spilles efter de Internationale Padelregler, med undtagelse af, at det er forbudt, af sikkerhedsmæssige årsager, at løbe ud af buret og slå til bolden. Hvis den enkelte bane er godkendt til at løbe ud af banen under spil, vil turneringsledelsen gøre opmærksom på dette inden kampens start.

  • Der er ikke påsat dommere, så spillerne er selv ansvarlige for at dømme korrekt. Såfremt der er uoverensstemmelser på banen, sendes bud efter overdommeren som har den endelige beslutning.

  • Eventuelle protester skal indleveres senest 15 min. efter kampen er spillet.

  • Stroppen skal om håndleddet. Første overtrædelse medfører advarsel, anden gang medfører det tab af parti. tredje gang er det tabt sæt.

  • Når kampen er kaldt af turneringsledelsen, skal spillerne være på banen senest 5 min. senere.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Flemming Bøgh på Messenger, eller e-mail fb@i-padel.dk

Ved afbud refunderes deltagergebyret kun, såfremt pladsen kan afsættes til anden side.

Princippet er først til mølle! Skynd dig derfor at tilmelde dig! Tilmelding lukkes straks rækkerne er fyldt. Herefter bliver man skrevet på venteliste.

Vi glæder os så meget til at arrangere et sjovt og spændende Danmarksmesterskab for Jer :-)

N.b. Der bliver live-streamet og taget fotos af alle deltagere igennem dagen.