fre. 18. feb.

|

Match Padel Ballerup

i-Padel CUPRA Tour 1

i-Padel CUPRA Tour er DANMARKS STØRSTE PADEL TOUR med plads til 800 deltagere og store pengepræmier. Touren er et Race, hvor alle spiller om at komme i den store finale, hvor pengepræmierne udløses:

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre turneringer
i-Padel CUPRA Tour 1

Tid & sted

18. feb. 08.00 – 19. feb. 17.00

Match Padel Ballerup, Telegrafvej 6, 2750 Ballerup, Danmark

Om turneringen

Velkommen til i-Padel CUPRA TOUREN

Tilmelding til en turnering skal ske som par, og betaling skal ske ved tilmelding. Tilmelder man sig alene, har man 48 timer til at få tilføjet en makker, hvorefter man automatisk bliver afmeldt såfremt det ikke er sket, hvilket også gør sig gældende ved manglende betaling. Ønsker man at afmelde sig en turnering og have refunderet sit tilmeldingsgebyr, så skal det ske senest 14 dage før turneringsstart.  Stiller man ikke til start i en turnering efter lodtrækning er foretaget, f.eks som følge af man er utilfreds med den række man er sat til at spille i, vil det udløse en turneringskarantæne.  Læs altid regulations som står under hver turnering i RankedIn, da du her finder svar på 99% af dine spørgsmål.

Præmier m.m.

i-Padel CUPRA Tour er DANMARKS STØRSTE PADEL TOUR med plads til 800 deltagere og store pengepræmier. Touren er et Race, hvor alle spiller om at komme i den store finale, hvor pengepræmierne udløses:

1.    Plads Herre A - 10.000 DKK

1.    Plads Herre B – 5.000 DKK

1.    Plads Herre C1 – 2.500 DKK

1.    Plads Herre C2 - 2.500 DKK

1.    Plads Dame A – 10.000 DKK

I alle turneringerne er der præmier for 25.000 DKK til 1. 2. og 3. pladsen i hver række.

Alle kan deltage, og er garanteret 3 kampe til hver turnering.

Der bliver LIVE-streamet i høj kvalitet med 2 yderst kompetente kommentatorer fra 1. kamp.

Turnerings-formatet er en fuld Monrad med 16 hold i hver række.

Der spilles 4 rækker. Herre Række A, B, C1 og C2  og Dame række. Turneringsledelsen seeder holdene, fortrinsvis efter gældende DPF rangliste.

Ved deltagelse i turneringerne, optjenes der point til DPF ranglisten, og turneringerne er sidestillet med DM rent point mæssigt, hvilket betyder der gives flere point end ved en normal turnering.

Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at disponere over 50% af tilmeldingerne i form af wildcards.

Indledende kampe spilles bedst af 3 sæt, hvor et eventuelt 3. sæt afgøres i et match-tie-break til 10. Finaler spilles bedst af 3 sæt fuldt ud, med tie-break til 7 i hvert sæt. Alle kampe spilles med Golden Point ved stillingen 40-40 (holdet der skal returnere vælger hvilken side der skal serves fra).

Deltagergebyret for en weekend med 4 kampe og lækre præmier er 750 kr,- pr. hold. Gives der afbud til turneringen efter der er foretaget lodtrækning (Hvilket typisk er 14 dage før turneringsstart), refunderes deltagergebyret ikke, med mindre turneringsledelsen kan erstatte parret.

Registrering til turneringen sker på RankedIn og betaling sker ved registrering. Såfremt man oplever vanskeligheder, kan man skrive til: fb@padeltothemedal.com og få hjælp. Bemærk at tilmeldingen først er gældende når deltagergebyret er betalt.

Princippet er først til mølle! Skynd dig derfor at tilmelde dig og din padel-makker! Tilmelding lukkes, når der er 160 spillere er tilmeldt. Herefter bliver man skrevet på venteliste. Arrangøren forbeholder sig retten til at rykke hold op/ned mellem klasserne.

Turneringsregler

  • Når du ankommer, bedes du henvende dig ved turneringsledelsen. Dette skal ske 15 min. Før første kamp
  • Turneringen er en ranglisteturnering, så DPF licens ER påkrævet for alle spillere
  • Det er op til spillerne selv at varme op udenfor banerne.
  • Der er mulighed for 5 minutters boldopvarmning på banen inden kamp.
  • Nye bolde udleveres ved turneringsledelsen til hver kamp. Boldene afleveres sammen med resultatet til turneringsledelsen igen efter endt kamp.

Kampformat

  • Der spilles bedst af tre sæt med golden point. Et eventuelt 3. sæt afgøres i et match-tie-break til 10, med undtagelse af de fire finaler, hvor alle tre sæt spilles fuldt ud (Tiebreak til 7 points ved stillingen 6-6).
  • Der spilles med golden point i alle partier ved stillingen 40-40, også i finalerne (det hold der skal returnere serv bestemmer hvilken side der skal serves til).
  • Der spilles efter de Internationale padelregler, med undtagelse af, at det er forbudt, af sikkerhedsmæssige årsager, at løbe ud af buret og slå til bolden. Hvis den enkelte bane er godkendt til at løbe ud af banen under spil, så vil turneringsledelsen gøre opmærksom på dette inden kampens start.
  • Der er ikke påsat dommere, så spillerne er selv ansvarlige for at dømme korrekt. i-Padel råder over en af kun 3 danske uddannede Internationale Padeldommere, som altid vil være til stede under turneringen. Der henstilles til man dømmer sine kampe selv, men ved tvivlsspørgsmål kan dommeren rekvireres.
  • Eventuelle protester skal indleveres senest 15 min. efter kampen er spillet.
  • Stroppen skal om håndleddet. Første overtrædelse medfører advarsel, anden gang medfører det tab af parti. tredje gang er det tabt sæt.
  • Når kampen er kaldt af turneringsledelsen, skal spillerne være på banen senest 5 min. senere.

i-Padel CUPRA TOUR Race Rangliste

Spillerne gives point ved deltagelse ved en af de indledende runder samt point ud fra deres formåen i disse runder.

Alle spillere vil blive indplaceret på Race-listen i den kategori, hvori de spiller deres første Padel To The Medal Tour turnering.

Pointene gives således på samme måde i alle rækkerne:

o 1. plads: 250 point

o 2. plads: 240 point

o 3. plads: 230 point

o 4.plads: 220 point

o 5. plads: 210 point

o 6. plads: 200 point

o 7. plads: 190 point

o 8. plads: 180 point

o 9. plads: 170 point

o 10. plads: 160 point

o 11. plads: 150 point

o 12. plads: 140 point

o 13. plads:130 point

o 14. plads: 120 point

o 15. plads: 110 point

o 16. plads: 100 point

Såfremt spillere stiller til start i en række, som er bedre end den række de er placeret i på race-listen, vil deres point-antal blive justeret vha. turneringsledelsen samt en multiplikator.

Denne regel vil ikke finde anvendelse, såfremt alle rækker er fyldt op med spillere, som passer i niveauet jf. Race-listen

Del denne begivenhed